Helle T: Det er et stort tab

Helle Thorning-Schmidt er ked af tabet af Egon Pleidrup Poulsen.

helleT.jpg

Helle Thorning-Schmidt havde glædet sig til at samarbejde med Egon Pleidrup Poulsen, hvis han var blevet valgt ind i Folketinget til næste valg.

 - Jeg havde glædet mig til, at Egon Pleidrup Poulsen efter næste folketingsvalg ville blive et markant medlem af vores folketingsgruppe. Jeg kendte Egon Pleidrup som en ildsjæl, der var stolt over at være folkevalgt. Han var dybt optaget af at skabe bedre vilkår for helt almindelige mennesker og på alle måder en god kammerat, siger partilederen i en pressemeddelelse.

Han var på vej på borgen

Egon Pleidrup havde overtaget Ole Vagn Christensens kandidatur for Socialdemokraterne i Thisted-kredsen. Og med hans store popularitet var han næsten sikker på at blive valgt ind. Ved valget til regionsrådet fik han over 9.000 personlige stemmer. Stemmer, som Helle Thorning-Schmidt godt kunne have brugt i en kommende valgkamp.

 - For os socialdemokrater er det en af de store tillidsmænd, vi nu tager afsked med, slutter hun.