Nørre Vosborg: Helle Sigh bliver ny direktør

Helle Sigh bliver ny direktør på Herregården Nørre Vosborg fra august.

Foto: TV MIDTVEST

Helle Sigh bliver ny administrerende direktør på Nørre Vosborg. Det sker som følge af, at den nuværende direktør Trine Jakobsen, har fået nyt job som direktør på Schackenborg Slot. 

Helle Sigh kommer fra en stilling som kulturkonsulent ved Holstebro Kommune hvor hun siden januar 2019 har haft ansvaret for scenekunst, klassisk og rytmisk musik, talentudvikling og børn og unge.

Læs også Nørre Vosborg skal have ny direktør

Helle Sigh er også kendt for sit arbejde som afdelingsleder på Strandingsmuseum St Georg i Thorsminde hvor hun fra 2013 til 2017 har spillet en afgørende rolle i forbindelse med ombygningen af museet.

Helle er Cand. Mag. i historie og antropologi og har en Ph. D. grad fra Aarhus Universitet. Hun tiltræder som direktør på Nørre Vosborg d. 15. august.