Helikoptere må flyve igen

00:40

1 af 2

Helikoptere må flyve igen

Forsvaret har lokaliseret den fejl, der betød, at en militærhelikopter i marts måtte nødlande ved Finderup.

Forsvarets 14 Merlin 101-helikoptere har siden den 16. marts været tvunget til at blive på jorden.

En fejl på en helikopter resulterede i, at piloten måtte nødlande ved Finderup. Men nu kan helikopterne igen komme i luften.

- Vi har lokaliseret den fejl, der var skyld i, at helikopteren måtte nødlande. Det var en komponent i gearkassen, der var skyld i problemerne. Den er nu blevet skiftet i alle helikopterne, så de er klar til at flyve igen. 

Sådan forklarer Christer Haven, der er presseofficer ved Forsvarets Helicopter Wing i Karup. 

Fejlen blev fundet hos helikopterfabrikanten i Italien, hvor gearkassen i marts blev sendt ned, så ingeniørerne kunne kigge nærmere på den.