Helikopter og hunde ledte forgæves efter 73-årig

Politiet regner med at genoptage eftersøgningen i dag.

Politiemblem på ærme neutral
Foto: Flemming Christensen

Opdateret fredag klokken 14.20: Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at den 73-årige er fundet død i Silkeborg Langsø. Der er intet, der tyder på en forbrydelse.

https://www.tvmidtvest.dk/artikel/73-aarig-fundet-doed-i-silkeborg-langsoe

Politiet er stadig uden spor af den 73-årige Henning Pallesen fra Silkeborg, der torsdag eftermiddag blev meldt savnet

- Vi har ledt efter ham i aftes og i nat, men desværre uden held. Jeg forventer, at vi genoptager eftersøgningen i dag, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Den 73-årige er godt gående, men har ifølge politiet en sygdom, der betyder, at han kan dehydrere, ligesom han beskrives som lettere dement.

- Han har desværre ingen mobiltelefon med, så vi kan ikke lave en mastesøgning. Vi har søgt med både hunde og en helikopter langs åen, søerne og i Indelukket, men vi ved ikke præcist, hvor vi skal lede, siger vagtchefen.

Den eftersøgte bruger briller og havde en sort trøje med en hvid stribe på. Oplysninger i sagen til politiet på telefon 114.