Helikopter leder efter 60-årig

Stor eftersøgning efter 60-årig mand ved Tjele Gods.

140910_Tjele-eftersog001.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi satte tirsdag formiddag en helikopter og syv politihunde ind i jagten på en 60-årig mand fra Vammen.

Eftersøgningen af den 60-årige er koncentreret omkring Tjele Gods -

Den 60-årige er sidst set mandag ved 17-tiden, da han forlod sin bopæl - en institution på Nørregade i Vammen. Han går ofte lange ture, men personalet frygter nu, at der kan være sket ham noget, og politiet opfordrer folk på egnen til at holde øje med ham.

Eftersøgningen begyndte ved Tjele Gods, og politiet vil ikke udelukke, at der i løbet af dagen bliver brug for flere hunde.

Den 60-årige er gråhåret og har fuldskæg. Han er pukkelrygget og havde en sort/hvid striktrøje og cowboybukser på. Han forlod institutionen i Vammen sammen med en brun dansk/svensk gårdhund.