Hele landet griner ad Kirstens valgplakat: Sådan føles det

Valgplakaten er blevet delt landet over, og nu håber hun på, at opmærksomheden kan bruges til noget.

Kirsten Boller har fået opmærksomhed på grund af sit navn - og i særdeleshed for placeringen over en anden kandidat.
Kirsten Boller har fået opmærksomhed på grund af sit navn - og i særdeleshed for placeringen over en anden kandidat.
Foto: Anders Hemmingsen / Instagram

Det er første gang, hun stiller op, men alligevel har hun formået at blive landskendt for sin valgplakat.

Det skyldes ikke, at hun har lavet en særlig gimmick, men derimod hendes efternavn.

For som nummer fire på Socialdemokraternes liste står Kirsten Boller, og hendes valgplakat er gået viralt på de sociale medier.

Opmærksomheden kom bag på politikeren selv.

- Den har givet en god omtale, det er helt sikkert. Det er også kommet bag på mig, at det har givet så meget, fortæller hun.

Kirsten Boller kan dog godt smile over det.

- Jeg kan sagtens se det sjove i det. Det er der ingen tvivl om.

Håber på stemmer

Hovedpersonen selv er ikke sikker på, om alt omtalen kommer til at vise sig i selve stemmetallet.

- Jeg håber det selvfølgelig, men jeg håber bestemt, at det er på grund af den politik, jeg står for og ikke på grund af den sjove plakat. Men der er da mange, der kan nikke lidt genkendende til mit navn, og måske endda kigget nærmere på, hvem jeg er, forklarer hun.

Kirsten Boller tænker dog ikke kun på sig selv.

- Jeg håber også, at Lauke får nogle stemmer på grund af det, forklarer hun og henviser til hendes partifælde, der også er med på det virale billede.

0:29
Er du i tvivl om, hvordan man udtaler Kirstens efternavn? Så kan du lære det lige her.