Heiselberg stopper: Se tilbage på 50 år i politik

Den politiske Venstre-veteran fra Hanstholm, 81-årige Svend Heiselberg, stopper efter 50 år i politik. Vi er derfor gået i arkivet.

0:33
I 2013 mødte TV MIDTVEST en jublende Heiselberg. I dag takker han af på mere beskeden vis.
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

23 valg i løbet af 50 år.

Svend Heiselberg har haft en lang karriere i politik, hvor han både har siddet i folketinget, amtsråd, byråd og til sidst i regionsrådet. 

0:38
I 1990 havde Svend Heiselberg en lidt anderledes tilgang til en debat. Her medbragte han en flæskesteg til 22 kroner.
Foto: arkivfoto

I sine mere end 25 år i folketinget nåede han at besætte nærmest alle pladser der var, dog blev han især kendt for sin rolle som Venstres trafikordfører, hvor han blandt andet kæmpede for flere og bedre veje til Midt- og Vestjylland. 

Til Svend Heiselsberg sidste valg nogensinde - regionrådsvalget i 2013 - var det tæt på, at han slet ikke fik lov til at stille op. Han blev nemlig vraget af sine partifæller i Thisted, der valgte andre kandidater. 

Han fik dog grønt lys fra partiet Venstre til at stille op alligevel, og så måtte veteranen ud i privat valgkamp for overhovedet at blive valgt. Og det lykkedes.

3:26
En af Heiselbergs mærkesager var at få flere veje til Midt- og Vestjylland. I 1992 diskuterede man, hvor den nye midtjyske motorvej skulle ligge.
Foto: Arkiv

- Det synes jeg er en stor tillidserklæring fra vælgerne. Jeg kan selvfølgelig beklage, at organisationsfolkene ikke kan følge med i, hvad vi går og laver. For jeg synes faktisk, jeg har lavet et stort stykke arbejde for området. Men det har vælgerne gjort, og det er jeg glad for, sagde Svend Heiselberg dengang til TV MIDTVEST.

Men nu er det altså nok, og Svend Heiselberg kommer ikke til at stille op til valget senere på året. 

Ikke sygdom

Det er ikke på grund af sygdom, at Svend Heiselberg nu vælger at trække stikket.

- Tiden er inde. Min alder gør, at jeg nu tænker, at tiden må være inde til, at andre kommer på banen, siger han i dag til TV MIDTVEST.

0:30
Fiskeriet er vigtigt for Heiselberg, der i 1996 måtte forsvare, hvorvidt han havde en fiskebåd.
Foto: Arkiv

Når Svend Heiselberg stopper i politik så er det ikke på grund af sygdom.

- Jeg er så heldig, at jeg har et godt helbred. Jeg har i hvert fald ingen sygdomme, som jeg kender til, siger han grinende.

Derfor har han heller ikke nødvendigvis i sinde at drosle ned på aktiviteterne.

- Jeg håber på, at jeg kan gøre nytte et eller andet sted, at der er nogen, der vil gøre brug af mig. Og så vil jeg i gang med at fiske igen.

0:16
I 1994 ville Heiselberg have flere penge til vejene.
Foto: Arkiv

Netop fiskeriet er noget, der har lagt Svend Heiselbergs hjerte nær, da det netop var i en fiskekutter, at hans karriere startede. Han har i flere år haft sin egen fiskekutter, og senere fik han sin egen fiskevirksomhed på Hanstholm Havn. Har blev han formand for fiskeriforeningen.

Og allerede nu har Svend Heiselberg, der fylder 82 år i maj, nok at se til. Han er nemlig dybt involveret i arbejdet omkring markeringen af Hanstholm Havns 50 års jubilæum.

27:52
En række af landsdelens kendte folkevalgte har takket ja til at lade de midt- og vestjyske tv-seere få et kig ind i deres politiske liv. Gæst i studiet hos Klaus Knudsen Pedersen er denne gang: Svend Heiselberg