Heilmanns fængsling forlænget

Varetægtsfængslingen af Kristian Heilmann, der er sigtet for drabet på pædagog Judy Meiniche Simonsen, er forlænget i fire uger

120327KristianHeilmann.jpg

Varetægtsfængslingen blev forlænget på "frivillig basis".

Kristian Heilmann har selv indvilget i at forlænge sin varetægtsfængsling, fordi han på den måde slipper for igen at skulle i retten.

Politiet sigter ham stadig for drab, voldtægt og brugstyveri.

Lang tid før sagen kan begynde

Der kommer til at gå mellem et halvt og et helt år før politiet er klar til at føre retssag mod Kristian Heilmann.

- Lige nu venter vi stadig på resultatet af nogle tekniske undersøgelser og mentale undersøgelser af Kristian Heilmann, fortæller Jes Hvas, efterforskningsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Kristian Heilmann er indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus.