Hee-ulykke: Svindler identificeret

En ualmindeligt kynisk person forsøgte med en falsk annonce at slå plat på ulykken i Hee og tre søstres død.

blomst_2_type1.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi har nu modtaget oplysninger om kontoindehaverens identitet. Det drejer sig om en mand fra Fyns Politikreds. Sagen sendes til sigtelse og afhøring ved det lokale politi, hvor manden er tilmeldt folkeregisteret.

En person havde indrykket en annonce på Gul & Gratis, hvor ordlyden fra den officielle indsamling på det nærmeste var kopieret. Den eneste forskel var, at kontonummeret var skiftet ud med et helt andet.