Hee: Politiet lukker sagen

Hee: Politiet lukker sagen

Det bliver formentlig aldrig opklaret, hvordan tre piger på 6, 9 og 13 år fra Hee på tragisk vis fik flere minibigballer ned over sig. Politiet lukker formentlig sagen.

Lokalpolitiet i Ringkøbing lukker i løbet af denne uge sagen om den tragiske dødsulykke i Hee, hvor de tre piger Barbara på seks, Michelle på ni og Julie på 13 år blev mast ihjel under flere minibigballer i familiens stald på gården i Hee. Hvorfor minibigballerne, der var stablet i stalden, overhovedet væltede ned over pigerne bliver formentlig aldrig opklaret.

 - Vi forventer at lukke sagen i denne uge, når vi har talt med forældrene igen, men det bliver formentlig med den konklusion, at vi ikke kender den præcise årsag til ulykken, da ingen andre end de tre piger var til stede. Det er formentlig sket under leg, men nærmere kommer vi det nok ikke, siger Irvin Christensen fra Lokalpolitiet i Ringkøbing til ekstrabladet.dk.

Ulykken skete den 12. juli.