HEART satser stort med Warhol-udstilling

HEART satser stort med Warhol-udstilling

Torsdag præsenterer HEART i Herning 80 værker af popkunstens godfather, Andy Warhol. Det er dermed den største af slagsen i Danmark i 16 år.

I morgen præsenterer HEART i Herning 80 værker af popkunstens godfather, Andy Warhol.

Og det er en udstilling af en helt særlig kaliber.

- Mange af værkerne er nogle svimlende beløb værd, som man slet ikke kan forestille sig, fortæller Michael Bank Christoffersen, der er overinspektør på HEART.

Derfor blev der også gået særdeles forsigtig til værks i dag, hvor værkerne skulle finde sin plads i museet.

- Hver gang et værk bliver løftet eller rørt ved, så er det udsat for en risiko, og for at minimere den her risiko, så skal personalet ikke forstyrres, fortæller overinspektøren.

Monroe og homoseksuel pornografi

Andy Warhols værker hænger på HEART indtil januar.  HEART har lånt ti værker fra danske Louisiana - og resten kommer fra The Warhol Museum i Pitsburg.

- Det er den største satsning, HEART har lavet, og det er den største Warhol-udstilling i Danmark i 16 år. Så betydningen er enorm for HEART, og nu håber vi selvfølgelig også, at der kommer en del mennesker og ser den.

Publikum vil kunne opleve alt fra de klassiske Monroe-billeder, 50 originale Warhol-parykker og så også lige noget af hans private homoseksuelle pornografi. Så der skulle være lidt for en hver smag.  

02:21 Luk video