HCM-træner: Vi er og vil være et ligahold

Sejren til HCM torsdag aften sikrede dem en plads i ligaen. En plads, der er langt vigtigere end pokalen, som klubben vandt for få måneder siden.

hcm

Efter et stort håndbolddrama torsdag aften fik HC Midtjylland hevet en sejr hjem over Odder. Dermed forbliver de i ligaen. 

- Det er fantastisk. Jeg er lettet og glad . Det er jo et drama uden lige på højt, højt niveau. Det kan ikke beskrives, hvor vigtig den her sejr er. Vi er og vil være et ligahold, sagsde træner Morten Secher kort efter kampen. 

Der er ingen tvivl. Pokalen er man glad for at vinde. Det her er alt eller intet.

For få måneder siden stod holdet med en stor pokal hævet over hovedet, efter for første gang at være blevet pokalmestre. Selvom det var stort, så er den midtjyske træner ikke i tvivl om, at sejren torsdag aften var større. 

- Vi vil rigtig gerne være pokalmestre, men det er vigtigst for os at være i ligaen. Der er ingen tvivl. Pokalen er man glad for at vinde. Det her er alt eller intet, sagde en glad træner. 

Vanvittigt publikum

I det første opgør mod Odder, tabte midtjyderne 25-29, og dermed var holdet altså nede med fire mål inden den afgørende kamp i Herning. Kampen endte dog 26-20. 

- Det er svært at sætte ord på det. Det er helt vanvittigt at få sådan en opbakning på hjemmebane, og så synes jeg bare, at vi fighter røven ud af bukserne i dag. Selvom det til tider ikke er køn håndbold, så fighter alle mand, sagde playmaker Martin Hansen efter kampen. 

1:34
Hør flere reaktioner fra Martin Hansen og Morten Secher.