Haze over Haarum igen en succes

Haze over Haarum er ved at have fyldt pengekassen op igen efter et dårligt år i 2012.

Bjarne Jakobsgaard er godt tilfreds efter sit første år som formand for Haze over Haarum. Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Med 4100 solgte billetter, og et forsalg der er gået bedre end tidligere, er festivallen Haze over Haarum godt på vej i rigtig retning efter et dårligt år i 2012.

- Vi har brugt de seneste tre år på at få vores pengekasse kørt op til normal standard, fortæller formanden for festivallen Bjarne Jakobsgaard. Det er hans første år som formand.

Omsætningen er ikke gjort op, men formanden tør godt allerede nu spå om en et godt resultat.

- Vores plads har været perfekt, billetsalget op til festivalen har været okay, og vi synes selv, vi er kommet op med et rigtig godt musikprogram, og så har vejret været en rigtig afgørende faktor. Det har været med os i år, siger Bjarne Jakobsgaard.

Selvom festivallen løb tør for vodka lørdag aften og måtte hente 70 flasker hos den lokale købmand, så er det småting set med de store briller.

- Vi har været nervøse, for vi trængte til et godt år, så vi kunne uddele nogle penge, give noget igen til alle vores hjælpere, slutter formanden, der nu håber på, at det kommer til at ske efter dette års festival.