Dramatisk nedgang i antallet af havørreder - nu skal forklaringen findes
Sportsfiskerne vil sammen med flere kommuner have undersøgt, hvorfor der bestanden er "kollapset".
Nu skal det én gang for alle undersøges, hvorfor der bliver færre og færre havørreder i Gudenåen - og hvad man kan gøre for at løse problemet.
Sådan lyder ambitionen for Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med flere af de lokale lystfiskerforeninger og kommuner langs Gudenåen.
- Vi er meget bekymrede over den dramatiske og helt uventede tilbagegang af havørreder i Gudenåen. Det harmonerer ikke med den indsats, der er lagt i vandløbsrestaurering og fiskepleje, og derfor har vi nu brug for at få et entydigt svar på, hvad nedgangen skyldes, siger Per Frost Vedsted, der er initiativtager til projektet og næstformand i Bjerringbro Sportsfiskerforening, i en pressemeddelelse.
Folkene bag projektet taler direkte om et kollaps i bestanden af havørreder.
Lystfiskerne fanger i dag kun 20 procent af, hvad de gjorde for 20-25 år siden, og flere af lystfiskerforeningerne ved Gudenåen har allerede lavet en frivillig aftale om, at de havørreder, der bider på krogen, skal sættes ud igen.
Skibelund Havørredopdræt ved Bjerringbro opdrætter hvert år flere tusinde små ørreder, der bliver sat ud i Gudenåen - og alligevel er går udviklingen den forkerte vej.
I første omgang går arbejdet ud på at skaffe penge til projektet, der er blevet døbt "havørreden tilbage til Gudenåen", og det så planen, at undersøgelsen skal foregå i 2020 og 2021. Det skal ske ved, at man mærker 450 ørreder og følger deres vandring ud af Gudenåen og Randers Fjord.
- Resultatet af undersøgelsen er en essentiel forudsætning for at kunne ændre situationen og få havørrederne tilbage til Gudenåen, siger fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert.
Der er allerede flere bud på, hvorfor der bliver færre havørreder. Sportsfiskerforbundet peger på, at rovdyr som skarv, odder og gedder gør et stort indhug i bestanden, ligesom etableringen af nye engsøer ved stor Randers skulle have haft negativ betydning.
Gudenåen er langt fra det eneste vandløb, der har oplevet en nedgang i antallet af havørreder - det gælder i flere andre åer, blandt andre Skjern Å og Storåen.
