Havecentrene fik den kolde skulder

Påsken plejer at være højtid hos landsdelens havecentre, men det kolde vejr har holdt haveejerne væk. Derfor har årets påskesalg langt fra været som det plejer

120410Havecenter.jpg

- Vi har kun solgt det halve af, hvad vi gjorde sidste år, hvor det var godt vejr i påsken. Der lå den selvfølgelig også et par uger senere, men de der 5-7 graders frost, der var den ene nat, de trak godt nok tænder ud, fortæller Jesper Nielsen, der ejer Jespers Planteskole i Holstebro, og er formand for Danske Havecentre.

Ifølge Jesper Nielsen tjener havecentrene halvdelen af deres omsætning i løbet af april og maj, så påskens lave salg, har været en stor skuffelse:

- Folks købelyst kommer, når varmen kommer, men de får jo ikke de samme fridage, som de har i påsken. Men vi må glæde os over, at vi havde et godt salg i marts, siger Jesper Nielsen.