Havbad koster kassen at vedligeholde

I 2015 kostede det 700.000 kroner at vedligeholde og rense Vorupør-havbadet

Gæster har mødt et sørgeligt syn ved Vorupør Havbad, når storme har været forbi og fyldt badet med sand.
Gæster har mødt et sørgeligt syn ved Vorupør Havbad, når storme har været forbi og fyldt badet med sand.

Thisted Kommune har brugt 697.285 kroner på havbadet i Vorupør. Det fremgår af en aktindsigt, som Thisted Dagblad har skaffet. De penge er brugt til oprensning og vedligeholdelse af havbadet, som blev indviet i sommeren 2014.

Avisen skriver at udgifterne ville have været endnu højere, hvis den seneste oprensning i forbindelse med vinterbadefestivalen i december 2015 havde været med i opgørelsen.

- Det er et stort beløb. Men så overrasket er jeg heller ikke, siger Kristian Tilsted (V), medlem af kommunens klima-, miljø,- og teknikudvalg og henviser til, at 2015 har været et ekstremt år, da havbadet i flere storme sandede helt til.

På et møde mandag er havbadet på dagsordenen i klima-, miljø,- og teknikudvalget ,skriver Thisted Dagblad.