Harmonikasammenstød i Viborg

Tre biler var torsdag involveret i et større harmonikasammenstod midt i Viborg. To er kommet alvorligt til skade.

Otte personer kom til skade torsdag over middag, da i alt tre biler var involveret i et harmonikasammenstod på Randersvej mellem de to søer i Viborg. Alle otte personer er blevet sendt en tur på sygehuset i Viborg - seks af dem til et rutinetjek og to af dem fordi de er kommet alvorligt til skade.

- Den ene af de to var passager i den midterste bil, og hun klagede over smerter i ryg, nakke og hoved. Den anden fik det dårligt, efter at vi fik hende ud af hendes bil. Derfor blev de begge lagt på et spineboard og blev sendt afsted på hospitalet til nærmere undersøgelser, siger Jesper Hesselberg, Indsatsleder, Viborg Brandvæsen.

Randersvej er igen ryddet, og biler kan frit passere.

 

harmonikav.jpg