Harders Tulstrup invaderet af sportspresse før EM-brag

Den lille by Tulstrup tæt på Ikast er fødeby for en af Danmarks EM-helte Pernille Harder. Derfor havde adskillige medier indtaget byen søndag.

Der var masser af mediebevågenhed i den lille by Tulstrup søndag forud for kvindernes EM-finale i fodbold.
Der var masser af mediebevågenhed i den lille by Tulstrup søndag forud for kvindernes EM-finale i fodbold.

Den lille by Tulstrup var på den anden ende søndag, da byens folkekære fodboldspiller, Pernille Harder, spillede EM-finale.

Det gjorde hun sammen med resten af det kvindelige landshold i fodbold, da de mødte Holland.

Adskillige journalister, kameramænd og andre mediefolk var mødt frem fra både DR og TV 2 for at dække den store sportsbegivenhed fra den lille by.

Borgerforeningen havde sørget for, at rammerne var de helt rigtige til at bakke op om det lokale stjerneskud. 

For der var blevet arrangeret storskærmsvisning af kampen, mens mange børn også fik malet danske flag på kinderne for at støtte op om kvinderne. Pernille Harder fik da også ekstra opbakning, da der var malet store bannere og bagt kager til ære for den danske landsholdsanfører. 

Jublen var på sit højeste, da Danmark udlignede til 2-2 ved netop Pernille Harder. Men alligevel endte det hele dog med et nederlag på 4-2 til de hollandske værter.