Hårde straffe i Glyngøredrab

De to dømte i Glyngøre-drabet blev idag idømt henholdsvis 12 og 13 års fængsel.

retten_i_viborg7.jpg

Der blev uddelt hårde straffe til de to mænd, der i oktober dræbte en mand i Glyngøre. Det var den 25-årige Troels Hinge Krog, der mistede livet efter flere knivstik natten til den 15. oktober.

De to dømte mænd er 27-årige Kristian Bidstrup - han fik 13 års fængsel. Og den 20-årige Michael Elborg, der på grund af sin unge alder og en pletfri straffeattest fik et år mindre, nemlig 12 års fængsel. Det er lange fængsels-straffe, fordi overfaldet var særdeles voldsomt, forklarer Kristian Bidstrups forsvarer. Begge de dømte tog straffen med sindsro.

- De var forberedte på det, siger forsvarer Palle Elholm.