Ny ordning med svingende succes: Har effekt i Ringkøbing-Skjern

Opret et borgerforslag, og få det op i kommunalbestyrelsen. Det lyder nemmere, end det er. I Ringkøbing-Skjern har man gode erfaringer med ordningen.

I Ringkøbing-Skjern er foreløbig to borgerforslag nået frem til byrådet med borgmester Hans Østergaard for bordenden. Det ene, et forslag om længere parkeringstid i Skjerns centrum, blev vedtaget. Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

I Ringkøbing-Skjern ønsker Morten Stampe Larsen, at kommunen af hensyn til fugle og insekter undlader at slå og rense grøftekanterne.

Vi mødtes på halvvejen, og det viser jo, at borgerforslag virker, siger borgmester

Hans Østergaard, borgmester Ringkøbing-Skjern Kommune, Venstre

I Odder har Camilla Jensen foreslået, at forældre, der passer deres børn hjemme, skal have et økonomisk tilskud.

Det er nogle konkrete eksempler på forslag fra borgere, siden en række kommuner i 2017 har borgerne mulighed for at oprette et borgerforslag. Samler det nok underskrifter på kommunens hjemmeside, skal det behandles af kommunalbestyrelsen.

Men få når så langt, viser de første erfaringer.

Politikerne bestemmer i sidste ende

Læs også Fakta om borgerforslag: I sidste ende er det op til byrådet

Derimod har mange oplevet, at det kan være svært at samle nok underskrifter, og hvis det lykkes, så er det stadig op til politikerne at vende tommelfingeren op eller ned.

Blandt de skuffede er Niels Bo Rasmussen i Ringsted.

I løbet af ti dage samlede han de nødvendige 300 stemmer til et forslag om at bevare byens gamle dampmølle, som stod til nedrivning. Men byrådet forkastede idéen, og det skuffede ham.

- Fra alle sider i byen oplevede jeg en stor opbakning. Mange ældre har arbejdet der, og yngre generationer så også muligheder i stedet.

- Jeg havde troet, at politikerne ville være mere åbne, men de ekspederede det med det samme ud til højre. Jeg vil ikke en anden gang bruge tid på et borgerforslag, siger Niels Bo Rasmussen.

Borgerforslag vedtaget i Ringkøbing-Skjern

I Ringkøbing-Skjern er foreløbig to borgerforslag nået frem til byrådet, og det ene, et forslag om længere parkeringstid i Skjerns centrum, blev vedtaget.

- Forslagsstillerne ønskede tre timer, og vi endte på to. Vi mødtes på halvvejen, og det viser jo, at borgerforslag virker, siger borgmester Hans Østergaard (V).

Og de er da også kommet for at blive, mener kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch. For selv om kun få kommer i mål, så handler det også om at rejse en debat.

- Det lykkes for borgeren at give sin mening til kende, og måske kan det få politikerne til at genoverveje en sag. Det kan godt være, at forslaget ikke bliver til noget, men det kan få nogle afledte effekter, og dem skal man ikke undervurdere.

- Det minder lidt om en demonstration foran rådhuset. Her kan man også spørge, hvor ofte det ændrer på noget, men det giver borgerne et indtryk af, at de har gjort noget, siger Roger Buch.

/ritzau/

01:35

Se også: Borgerforslag skal lukke motorvejshuller.

Luk video