Har du set dem? Politiet efterlyser fire tricktyve

Tyvene har udsat flere ældre for tricktyverier.

Blå blink sol
Foto: Flemming Christensen

En 85-årig kvinde blev i mandags omringet af fire udlændinge, hvoraf den ene stjal hendes pung, mens han spurgte hende om vej. Tidligere blev hendes pinkode aflæst, mens hun handlede i Rema 1000 i Karup klokken 15:20.

Tricktyvene kunne derfor hæve penge på hendes kort.

Tyvene blev dog set af vidner, da de forlod stedet i en dansk-registreret grøn VW Passat, årgang 1997. Samtidigt er de blevet fanget af et overvågningskamera.

Tyvene har været på spil flere gange samme dag. Ofrene har hovedsageligt været ældre mennesker.
Tyvene har været på spil flere gange samme dag. Ofrene har hovedsageligt været ældre mennesker.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

På spil flere steder

Det er dog ikke kun den 85-årige kvinde, der har været udsat for tricktyverier. Det er efter alt at dømme de samme tyve, som har været på spil tidligere samme dag.

Det drejer sig om tricktyverier klokken 14:00 i Føtex i Viborg og klokken 14:30 i Bilka i Viborg. De har tilsyneladende også forsøgt sig i Hvam, hvor de spurgte om vej hos en kvinde.

Bilen er samme dag set på Fyn, i Østjylland og i Nordjylland.

Hvis du har set en eller flere af de fire tyve eller deres bil, så bedes du kontakte politiet på telefonnummer 1-1-4.