Håndboldprofil tilbage til Mors-Thy

Håndboldprofil tilbage til Mors-Thy

Efter et skadeplaget ophold i Aalborg Håndbold vender den stærke venstre back tilbage til Mors-Thy, skriver Nordjyske.

Da Mors-Thy Håndbold i 2013 sensationelt var tæt på at spille sig i DM-finalen, var bagspilleren Marcus Mørk en af de helt store profiler. Og nu er han på vej tilbage til klubben, skriver Nordjyske.dk.

Marcus Mørk blev efter jubelsæsonen solgt til Aalborg Håndbold i en af de største spiller-handler mellem to danske håndboldklubber nogensinde - men hans opkald i det nordjyske har været plaget af en alvorlig skulderskade.

Og nu er han så tilbage tilsyneladende på vej tilbage til Mors-Thy, hvor han ifølge Nordjyske er udset til at afløse Jac Karlsson, der i næste sæson skifter til Team Tvis Holstebro.

www.tvmidtvest.dk har forsøgt at få en kommentar fra bestyrelsesmedlem i Mors-Thy, Henrik Hedegaard, men han ønsker ikke at kommentere avisens oplysninger.