Håndbold-tvillinger skilles

Jørgen Rasmussen skal de næste to sæsoner klare sig uden sin tvillingebror Rene.

070612_Reneog_Joergen_Rasmussen.jpg

Tvillingerne Jørgen og René Rasmussen skal de næste to sæsoner spille på hver sit håndboldhold.

Jørgen Rasmussen (til højre på billedet) har skrevet en toårig kontrakt med Mors-Thy Håndbold, mens hans tvillingebror René fortsætter i Skjern.

Jørgen Rasmussen har i de sidste seks måneder været udlejet fra Skjern til Mors-Thy. I begyndelsen trivedes han ikke i fusionsklubben, men nu er han altså klar til at forlade Skjern og sin tvillingebror.

- René og jeg har fulgtes ad til træning i alle vores håndhold-år og for første gang i vores karrriere var tingene anderledes, og jeg havde brug for mere betænkningstid. Men Mors-Thy Håndbold har virkelig forstået mig, og jeg kan mærke, at jeg kommer til en klub, hvor man har mange af de samme værdier som i Skjern Håndbold, siger Jørgen Rasmussen i en pressemeddelelse fra klubben.

Jørgen Rasmussen spiller venstre fløj, mens tvillingebror René spiller højre fløj i Skjern.