Håndbold-leder: Viborg er for suveræne

Manglende spænding er årsag til faldende interesse, mener formanden for divisionsforeningen.

221010_VHK-jubel001.jpg

Interessen for dansk kvindehåndbold er aftagende - og det skyldes blandt andet, at Viborg HK stort set har patent på det danske mesterskab, mener formanden for håndboldens divisionsforening, Jens Christensen.

- Det er bestemt et problem, at de er så suveræne. Der har manglet konkurrence, men nu håber vi, at et nyt storhold i Randers kan byde dem trods, så der igen bliver spænding om fordelingen af guldmedaljerne, siger Jens Christensen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge avisen har der været 13 procent færre tilskuere til de første 35 kampe i kvindeligaen, og  landsholdsturneringen World Cup i september oplevede en nedgang på 300 tilskuere per kamp.

 Jens Christensen angiver også flere sager om konkurser og dårlig økonomi som en af årsagerne - og siger, at håndbolden skal arbejde på at gøre det samlede produkt "mere troværdigt over for sponsorer og tilskuere".