Håndbold: Ingen oprykning til Lemvig-Thyborøn - endnu

Endnu en kval-kamp med uafgjort resultat sender Lemvig-Thyborøn ud i en tredje kamp om oprykning til håndboldligaen.

140503LTH.jpg

Efter to års fravær kunne Lemvig-Thyborøn Håndbold i dag have spillet sig tilbage i håndboldligaen, men chancen glippede i kval-kampen mod Team Sydhavsøerne på hjemmebanen i Lemvig.  De to hold spillede 35-35 efter Lemvig-Thyborøn-føring på 19-17 ved halvlegen.

Det var den anden oprykningskamp mellem de to hold. Lemvig-Thyborøn og Sydhavsøerne spillede også uafgjort i den første kamp - 27-27 - og nu sender endnu en uafgjort kamp de to hold ud i en tredje og afgørende kamp om ligapladsen.

Afslutningen på kampen blev usædvanligt tæt: mod slutningen af 2. halvleg stod der både 32-32, 33-33 og 34-34 og de to hold skiftedes til at tage føringer, inden den altså sluttede uafgjort 35-35.

Her kan du se reaktioner på kampen fra Lemvig-Thyborøn-spiller Simon Rostved og cheftræner Arne Damgaard:

2:03