Halv bil stjålet

Frækt tyveri fra carport i Thisted.

Fra et villakvarter i Thisted blev der i nat stjålet en del udstyr fra en VW Touran '05.

Bilen stod i en carport på Islandsvej, og mellem kl. 16.00 tirsdag og 7.30 onsdag blev fordøren brækket op og navigationsanlægget med radio, stjålet. Også forkofangeren, forlygterne, kølergrillen, køleren, batteriet og klimakøleren blev stjålet.

Politiet i Thisted hører meget gerne fra vidner, der har set noget mistænkeligt på og omkring Islandsvej i det pågældende tidsrum, på tlf 114.