Hagl på vejen formentlig årsag til ulykke

Det var fornemtlig en kraftig haglbyge, der lørdag var årsag til stor trafikulykke, hvor en 61-årig mand omkom. Den store trafikulykke, hvor flere biler var involverede ved Simmelkær lørdag, skyldes formentlig en kraftig haglbyge, der gjorde vejen meget glat.

Trafikullykke ved Simmelkær

 

 

En 61-årige mand omkom og flere blev hårdt kvæstede i en stor trafikulykke ved Simmelkær lørdag. Politiet har nu afhørt en af de implicerede. Forklaringen får politiet til at antage, at det var en kraftig haglbyge, der gjorde kørebanen glat og forårsagede ulykken.

- Han forklarer, at han kom kørende sydfra ad Herningvej. Nogen foran ham bremsede, og det gjorde han også selv, men bilen skred videre over mod den modsatte side af kørebanen, siger vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden har videre forklaret, at han med nød og næppe undveg en modkørende bil, der også kom slingrende og glidende på tværs af vejbanen. Den modkørende bil undveg dog ikke en bil bagved, hvilket resulterede i det store sammenstød, hvor en 61-årig passager omkom.

Kvæstelser  
Politiet kan ikke sige noget om de øvrige impliceredes kvæstelser. Dog skulle alle være uden for livsfare