Hærværk mod DF's valgplakater

Hitlerskæg og hærværk. Dansk Folkepartis valgplakater har fået en hård velkomst i Holstebro.

Søren Olesen, der er Dansk Folkepartis kandidat til byrådet i Holstebro, har i øjeblikket andet end politik at tænke på. For i øjeblikket begår ukendte gerningsmænd hærværk mod hans valgplakater i Holstebro, og samtidig er i alt 35 plakater ophængte helt forsvundet.

- Det er for dårligt, at de ikke kan få lov at hænge i fred. Hvis det var fordi, at folk gerne ville have plakaterne til at hænge hjemme i deres hus, så skulle de være velkommen til det. Men det er formentlig ikke tilfældet, og derfor er det træls at skulle bruge tid på at lave arbejdet om igen, siger Søren Olesen til TV/MIDT-VEST.

Søren Olesen vil ikke anklage nogen, men han har en mistanke om, at modstandere af partiets politik står bag. Politiet agter dog ikke at gå ind i dagen, da der skal være tale om et større økonomiske tab.

Hør Søren Olesens reaktion her: