Hæder til TV MIDTVEST

Journalist Christian Toft Bro og fotograf Line Morell Holm modtog fredag aften prisen Den Gyldne Blok for serien om de enæggede tvillinger

Tvillingerne Anders og Torben Petersen fra Holstebro
Tvillingerne Anders og Torben Petersen fra Holstebro
Foto: Line Morell Holm, TV MIDTVEST

Serien om de enæggede tvillinger Anders og Torben fra Holstebro har gået sin sejrsgang over hele landet, og fredag aften blev folkene bag serien hædret for programmerne.

Christian Toft Bro og Line Morell Holm fra TV MIDTVEST modtog prisen Den Gyldne Blok for arbejdet med de to  stærke karakterer. Det er hovedprisen ved journalistforbundets årlige hædring af Midt- og Vestjysk journalistik.

- Det er et fantastisk team, der nu har modtaget journalistkredsens hæderspris, siger redaktionschef Kirsten Axelsen fra TV MIDTVEST.

Hele Danmarks tvillinger
I løbet af 2015 kom hele Danmark på fornavn med tvillingerne Anders og Torben fra Holstebro. Makkerparret har gennem en årrække fulgt tvillingerne tæt.

- Det er et fantastisk team, der nu har modtaget journalistkredsens hæderspris. Kirsten Axelsen, redaktionschef.

– Med stor respekt for de medvirkende har de skabt et unikt program, hvor seerne kommer tæt på tvillingerne. Serien rummer mange detaljer og bevidste valg i forhold til for eksempel måden at filme på, står der blandt andet i begrundelsen for, at Christian Toft Bro og Line Morell Holm fik den fornemme pris.

Det er ikke første gang, serien om tvillingerne høster hæder. Ved hele TV-branchens årlige prisuddeling i august 2015 blev fotograf Line Morell Holm kåret som årets TV-fotograf for sit arbejde med Anders og Torben.

De andre prismodtagere
Ved gallafesten fredag aften var der også priser til tre andre midt- og vestjyske mediefolk:

- Årets Talent: Andreas Søndergaard fra Viborg Stifts Folkeblad.

- Årets Overraskelse: Knud Lind fra P4 Midt & Vest.

- Årets Visuelle Pris: Morten Strægaard fra Holstebro-Struer Dagblad og Folkebladet Lemvig

SE ELLER GENSE ET AF PROGRAMMERNE OM DE ENÆGGEDE HER

 

1:32