Hæder til sygehuset i Thisted

Hæder til sygehuset i Thisted

En systematisk indsats har næsten helt udryddet liggesår hos patienterne på kirurgisk sengeafdeling i Thisted.

En afdeling på sygehuset i Thisted har opnået hæder på en international konference om patientsikkerhed. Ved hjælp af en målrettet og enkel indsats er det næsten lykkedes afdelingen af udrydde liggesår blandt patienterne.

Det drejer sig om den kirurgiske sengeafdeling, som i et år har haft ekstra fokus på risikoen for tryksår. Det er blevet en fast rutine at undersøge patienterne for liggesår hver dag, og den systematiske gennemgang har givet pote.

Normalt får 10 til 15 procent af patienterne tryksår eller trykspor. På afdelingen i Thisted var der sidste år tre tilfælde hos over 1000 patienter.

 

 

 

02:06 Luk video