Hadepris til svineformand

Formanden for Danske Svineproducenter bliver i dag kåret som vinder af prisen "Årets Ægte Europæer". Prisen får han for sin kamp for lønnedgang til danske slagteriarbejdere.

250509_torben_poulsen.jpg

Det er det EU-kritiske netværk Fagbevægelsen mod Unionen, som i dag kårer de danske svineproducenters formand Torben Poulsen, som vinder af prisen "Årets  Ægte Europæer".

Begrundelsen er hans kamp for lønnedgang til danske slagteriarbejdere. Fagbevægelsen mener, at Torben Poulsen på pædagogisk vis har synliggjort, hvad EU betyder for arbejdsmarkedet i Danmark.

Fedtede haler

- Svinebossen har vist, hvad EU's syn på arbejderne går ud på. Udfør det samme arbejde til halv løn - ellers finder vi et underbetalt menneske fra udlandet til at overtage dit job, siger Jens Borking, der er talsmand for Fagbevægelsen mod Unionen til Ritzau.

Prisen består af en pose fedtede grisehaler købt på tilbud. Samtidig kåres EU-leder Manuel Barosso som "Årets Europæer".

Torben Poulsen selv er ganske stolt over den - i nogens øjne - tvivlsomme ære. Hør hans reaktion her:[videonode #4660]