Had-brand uopklaret

Politiet i Thisted opgiver at finde gerningsmanden til en Had-brand i december.

doe_brand.jpg

Efter et halvt års efterforskning opgiver politiet i Thisted nu at opklare en mulig påsat brand i en ejendom i Hundborg.

I starten af december 2013 udbrændte ejendommen og politiet arbejdede efter en teori om, at branden var påsat, fordi der var skrevet flere hadefulde beskeder som "Dø" og "Brænd op" på murværket.

Den gang sagde den 28-årige ejer af gården, Kristian Andersen til TV Midtvest.

- Det har jo ikke noget med mig at gøre. Det er jo fuldstændigt sindssygt, det folk har gjort.

Nu bliver sagen henlagt, fortæller Thisted Politi til TV Midtvest.