Hård kritik af teltlejr i Thisted

Socialdemokrater i Thisted kalder teltlejr til flytgninge for uværdig

Den socialdemokratiske gruppeformand i kommunalbestyrelsen i Thisted, Ulla Vestergaard, kaldet det uværdigt når flygtninge skal indkvarteres i teltlejre, som det bl.a. sker i Thisted i disse dage.

- Det gør ondt, at det er den her måde regeringen mener vi skal modtage vores flygtninge på. Jeg synes det er rigtig ærgerligt, at vi er der som mennesker, og vælger sådanne løsninger, siger Ulla Vestergaard.

Den hårde kritik falder samtidig med at Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i dag besøger Thisted for, blandt andet, at besigtige teltlejren.

- Jeg synes der var mange andre muligheder for at indkvartere flygtninge under mere anstændige og menneskelige forhold, siger Ulla Vestergaard.

I den forbindelse peger hun på en række konkrete bygninger, som også tidligere har været anvendt til indkvartering. Bl.a. Vesterhavsgården i Thisted, vandrerhjemmet i Skinnerup og det gamle rådhus er i Thisted. Samtidig nævner hun Campingpladsen i Hanstholm som et sted de mange flygtninge kan bo.

Børne- og familiedirektør Lars Sloth siger, at mulighederne har været vendt hos kommunen, men at der på grund af tidspresset har været behov for en hurtig løsning.

- Det var en beslutning der skulle tages i løbet af ganske få dage. Derfor var der ikke andre muligheder end teltlejren ved Beredskabscenter Thisted, siger han til TV Midt-Vest.

Weekendens snevejr og kulde, ramte også Thisted og teltlejren. Men de cirka 150 flygtninge, der allerede er ankommet til teltlejren, var godt tilfredse med forholdene.

- I den forbindelse har jeg stor ros til de medarbejdere, der forsøger at gøre forholdene så værdige som mulige for flygtningene. Der er taget de hensyn der skal tages, og det synes jeg er godt, når man tager omstændighederne i betragtning, slutter Ulla Vestergaard.

 

Hør kritikken fra den socialdemokratiske gruppeformand her

 

00:34 Luk video