Håndværkerbiler hærges af indbrud

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser vidner til elleve indbrud i varebiler i løbet af weekenden og mandag.

Lokalpolitiet i Holstebro melder om hele 11 indbrud i varevogne hos håndværkere i Holstebro og omegn. 

Syv af indbruddene i varevognene er sket i løbet af weekenden i Holstebro og yderligere fire er sket i løbet af mandag i Mejdal og Holstebro. 

Alene hos de syv første indbrud er der stjålet værktøj for over 200.000 kroner. Der er indtil videre ingen spor at gå efter, og nu efterlyser lokalpolitiet i Holstebro vidner, som har set noget mistænkeligt. De kan kontakte politiet på tlf. 114. 

For en måned siden advarede politiet mod stjålet værktøj i omløb: