Gummiged smadrede banken
Nordea i Aalestrup ligner ikke sig selv efter et mislykket tyveri natten til torsdag. Tyve forsøgte at stjæle bankens hæveautomat.
Klokken halv fire i nat gik alarmen i Nordea i Aalestrup. Da politiet kom til adressen, fandt de en gummiged, som var kørt ind i facaden.
Inden havde vidner set tre mænd forsøge at læsse hæveautomaten op på ladet af en bil af mærket Nissan. Men den mission mislykkedes. Pengeautomaten endte nemlig inde i naboforretningen.
Nabobutikken har taget stor skade. Her er halvdelen af facaden smadret.
Intet udbytte
Politiet efterlyser nu tre personer, som vidner har set løbe fra stedet. Vidner har også set mændene køre fra byen i to forskellige biler.
Selv om tyvene gjorde meget ud af tyveriet, så lykkedes det dem aldrig at få hæveautomaten med. Derfor fik de heller ikke noget udbytte ud af tyveriforsøget.
Se overvågningsbilleder af tyvene her:
Her er flere billeder fra tyveriet: