Guldhelt igen klar for Blue Fox

Finnen Teemu Jäaskeläinen, der for blot syv måneder siden vandt guld med Herning Blue Fox, er igen klar for hedens ishockeymandskab.

Herning Blue Fox.jpg

- Teemu har holdt sig i gang siden vi sluttede sidste sæson - han må jo næsten have ventet på mit opkald, siger Herning Blue Fox sportschef Todd Bjorkstrand, efter Herning Blue Fox har sikret sig den finske back i endnu en sæson.

Blue Fox har igennem længere tid været i dialog med finnen, som nu er på vej til sin fjerde sæson i Herning. Finnen kommer med rutine og erfaring til en ung Blue Fox trup.

- Vi vil gerne tilføre holdet en stærk allround back, som udviser en fantastisk stabilitet i defensiven. den stabilitet har jeg tiltro til, at Teemu endnu en gang kan vise frem, og så kender han jo selvfølgelig alle på holdet, så der bliver jo ikke den store tilpasningsperiode, siger sportschefen i en pressemeddelelse.