Guld og platin til vestjysk whiskey

Stauning whiskey slog både skotter og amerikanere i stor whiskeykonkurrence.

whiskey.jpg

Whiskeyen fra Stauning er ren guld. Det har det lille distilleri nu papir på. I den amerikanske konkurrence International Review of Spirits Competition fik Stauning Young Rye 96 ud af 100 point og scorede dermed konkurrencens fornemmeste pris - platinmedaljen. 

Rye er en amerikansk form for whiskey, men alligevel slog vestjyderne flere af de store amerikanske destillerier. Den vestjyske drik var blandt de 12 bedste ud af de 207 whiskeyer i konkurrencen. 

- Det er helt sindssygt. Vi havde slet ikke regnet med det her, siger direktør i Stauning Whiskey Alex Højrup Munch.

Desuden fik en anden af destilleriets whiskeyer guldmedalje, den næstfornemmeste pris, i konkurrencen. Det var en Stauning Single Malt Peated 2nd Edition og den fik 93 ud af 100 point.

- Det er jo bare fantastisk. Vi har endda slået min egen yndslingswhiskey, griner Alex Højrup Munch.

TV Midtvest har tidligere lavet et portræt af Stauning Whiskey

9:11
Vi besøget et lille whisky-destilleri i Stauning. Her bliver der fremstillet dansk whisky af lokale råvarer.