Grundlovsforhør: Slog og nikkede en skalle

Grundlovsforhør: Slog og nikkede en skalle

Slog og nikkede nabo en skalle. Nu bliver han sigtet for vold.

En nabo fik et par på låget, da han forstyrrede nogle husspektakler lidt efter midnat natten til søndag. Det fortæller vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Der var larm ved siden af, og en 50-årig mand ville tjekke, at ingen led overlast, men det skulle han ikke have gjort, for han fik både adskillige slag og en enkelt skalle af den 34-årige mand, der åbnede døren.

Politiet rykkede ud og anholdt manden, der nu bliver sigtet for vold. Det 50-årige offer måtte en tur på skadestuen og få tjekket skrammerne, der viste sig ikke at være alvorlige.