Grundfos på indkøbstur i USA

Grundfos på indkøbstur i USA

Grundfos køber endnu en pumpevirksomhed i USA.

Selvom Grundfos har nedjusteret forventningerne med ti procent til i år, betyder det ikke, at virksomheden stopper sine investeringer.

Bjerringbro virksomheden er lige nu i forhandling om at overtage pumpevirksomhed Yeomans Chicago Corporation, der ligger i Chicago.

- Ganske vist er verdensøkonomien lige nu ramt af finanskrisen, og vi vil sikkert også blive berørt. Men vores USA-satsning er nøje overvejet og en del af vores langsigtede forretningsstrategi, siger koncernchef Carsten Bjerg til Viborg Stifts Folkeblad.

I 2006 købte Grundfos dele af PACO i Texas, og i 2007 købte pumpekoncernen Peerless i Indianapolis.