Grundfos fyrer 43 i Bjerringbro

Grundfos justerer arbejdsstyrken og afskediger43 i Bjerringbro.

Pumpekoncernen Grundfos fyrrer 43 medarbejdere i produktionen i Bjerringbro.
Pumpekoncernen Grundfos fyrrer 43 medarbejdere i produktionen i Bjerringbro.

Tirsdag fik 43 medarbejdere hos Grundfos i Bjerringbro en trist besked. Pumpegiganten afskediger 43 ansatte, det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Man kan sige, at det er et kig ind i fremtiden, hvor vi kan se, at der i nogle afdelinger ikke er brug for det antal folk, som der er, og dels at vi andre steder har brug for folk med andre kompetencer, end dem som vi i øjeblikket har ansat, siger kommunikationsdirektør Frank Winther til avisen. 

Der er tale om 33 faglærte og syv funktionærer. Hvilken faggruppe de sidste tre tilhører har Grundfos ikke oplyst. 

Rettidig omhu

Grundfos er i fremgang, så fyringerne kom tirsdag bag på fællestillidsmanden, der dog ser fyringerne som rettidig omhu.  

2:19
Pumpekoncernen uddanner dobbelt så mange lærlinge, som den selv skal bruge. I dag markerede virksomheden 40 år med egen  uddannelsesafdeling.

- I øjeblikket oplever vi, at der er rigtig travlt i mange afdelinger. Man kan måske tale om rettidig omhu. Mange af de fyrede har et halvt års opsigelse eller mere, og hvis ledelsen allerede nu kan se, at 2019 bliver et dårligere år end 2018, så kan det være en af grundene til, at de fyrer folk nu, siger fællestillidsmand Kitty Herholdt til Viborg Stifts Folkeblad.