Grundejere klar med millioner til hotelkøb

Grundejerne ved Hotel Vedersø Klit er klar til at overtage hotellet med 2,75 millioner kroner.

120 potentielle investorer melder sig nu på banen med en samlet kapital på 2,75 millioner kroner til at købe det gamle Hotel Vedersø Klit.

Områdets to grundejerforeninger har i hvert fald fået tilsagn om pengene fra fortrinsvis sommerhusejere og lokale erhvervsdrivende.

Hotellet skal på tvangsauktion til den 14. november. Grundejerne vil byde på hotellet for at forhindre, at det ender ved en type som Låsby Svendsen.

- Det er opfattelsen blandt initiativtagerne, at der er brug for et stærkt, lokalt engagement, hvis Hotel Vedersø Klit skal komme på fode igen, skriver initiativtager Jørn Astrup Hansen i en pressemeddelelse.

Tomt siden 2007

Hotel Vedersø Klit har ligget øde hen siden januar 2007. Det er udstykket i 86 ejerlejligheder. Af disse lejligheder kommer 51 af dem på tvangsauktion.

Jørn Astrup Hansen har været i kontakt med dem, som ejer de resterende lejligheder. Han har fået positiv tilbagemelding i forhold til, at de sammen kan få bygningen til at genopstå.

Se indslag om hotellet fra den 26. juli 2013 her:

 

 

01:49 Luk video