Grov vold mod kvinde

En 44-årig mand forsøges i dag varetægtsfængslet for grov vold mod 46-årig kvinde i Holstebro.

En 46-årig kvinde fra Ringparken i Holstebro måtte i går til tjek på sygehuset efter en grov voldsepisode i sit eget hjem.

En 44-årig mand, som politiet mener hun muligvis har levet sammen med tidligere, var nemlig så voldelig overfor hende, at hun måtte indlægges.

Voldsepisoden foregik ved middagstid i går og politiet forsøger i dag at få den 44-årige varetægtsfængslet for kvalificeret vold. Kvinden er udskrevet fra sygehuset igen.