Grov vold gav seks måneders fængsel

En 37-årig mand fra Kjellerup blev i dag idømt et halvt års fængsel for grov vold under et drikkelag i nat.

Retten, Viborg, skilt.jpg

Under et drikkelag i Nørregade i Kjellerup i nat blev en 47-årig mand slået med et bordben i hovedet. Det udløste i dag en fængselsstraf på et halvt år for den 37-årige gerningsmand.

Gerningsmanden blev løsladt igen efter dommen, for han skal først afsone den senere, oplyser politikommissær Merete Norring fra Silkeborg.

Den 47-årige, som volden gik ud over, fik en flænge i hovedet.