Grønlænderbørn: Må vi bo hos jer?

Christianshåbforeningen i Skive beder nu om hjælp. De mangler akut fem værtsfamilier, der vil huse et eller flere grønlandske børn i tre måneder (foto: Colourbox).

130614Groenland_COLOURBOX.jpg

En 50 år lang tradition i Skive med at invitere grønlandske børn på et tre måneder langt ophold i Danmark er nu i fare. Bag initiativet står den lokale Christianshåbforening, og de mangler akut fem værtsfamilier, der vil tage et eller flere 10-11-årige grønlandske  skolebørn til sig fra begyndelsen af august og tre måneder frem.

- Det er synd, hvis ikke vi kan finde de sidste fem familier, for børnene står virkelig deroppe og venter på at komme til Danmark for at opleve, hvordan vi danskere er. Så, det her er et nødråb. Hjælp os, siger Jytte Rømer, der er medlem af foreningen.

Christianshåbforeningen håber derfor, at nogle lokale familier fra Skive og omegn vil forbarme sig over de fem grønlandske børn, der lige nu står uden værtsfamilie.

Alle børn eller ingen!

Grønlandsforeningen har brug for de sidste fem familier inden på mandag, ellers kommer ingen af de i alt tyve børn afsted.

- Man kan ikke bare tage 15 børn og sige: Nu rejser I. Og så står der fem ulykkelige børn tilbage. Det kan man ikke gøre. Så vi håber, håber...

Se interview med Jytte Rømer her:

0:19

 

Fakta:

- Christianshåbforeningen blev stiftet i 1964 i Skive

- Ideen er, at grønlandske skolebørn under deres 3 måneder lange ophold skal lære dansk og lære det danske samfund og kultur at kende indefra.