Groft overfald på åben gade

Røverioffer blev sparket 10-20 gange mens han lå ned.

HerningPolitiSkildt.jpg

En 47-årig mand blev natten til tirsdag udsat for et røveri på åben gade i Herning.

Manden blev ved 1-tiden overfaldet af tre mænd og en kvinde på Bredgade ud for Matas. De fire forlangte at få udleveret mandens mobiltelefon, og da han nægtede, blev han overfaldet. Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi blev han sparket 10-20 gange, mens han lå ned.

En hundepatrulje fandt senere mandens pung og mobiltelefon omkring Skolegade og Bethaniagade, men der var intet spor af gerningsmændene.

Politiet har følgende signalement af gerningsmændene:

A: 25-30-årig mand, 180-185 centimeter, brunt hår - og brun skindjakke med hætte.B: 25-30-årig mand, 175-180 centimeter - og samme jakke som A.C: Mand, 175-180 centimeter - sort jakke.D: 22-25-årig kvinde, 160-165 centimeter, kort mørkt hår og sort jakke.