Grisetransport væltet

En lastvogn med 450 grise væltede ved Råsted. Vejen har hele dagen været spærret under oprydningen, sidst på eftermiddagen blev der åbnet for trafik igen.

grisepaavej.jpg

Lastvognen var på ved vestpå på strækningen mellem Holstebro og Ulfborg, da det sidst på formiddagen gik galt ved Råsted.

Soloulykke

Der var tale om en soloulykke, hvor chaufføren kom ud i rabatten,og lastbilen med grisene endte på siden. Chaufføren kom ikke alvorlig til skade og kunne selv kravle ud.

Vejen spærret

Der var op mod 450 grise i vognen. Langt de fleste af dem slap ud med livet i behold, men hovedvejen var spærret på en strækning på omkring 1.000 meter, og at trafikken måtte ledes udenom, da de mange grise gik løs omkring på en majsmark. 

Beredskabsstyrelsen sendte 30 mand på grisejagt og en dyrlæge kom også til stedet for at hjælpe med aflivningen af de grise, som var kommet til skade.