Grise druknet i gylle

20 til 30 smågrise omkom, da en grisestald i Snedsted ved Thy blev oversvømmet af gylle natten til tirsdag.

04122012gylle.jpg

Et overpumpningsrør der var gået tæt, forårsagde store skader på en svinebesætning i Snedsted i Thy.

Røret var skyld i, at 15 kubikmeter gylle løb tilbage i en svinestald med 1100 søer og 3000 smågrise.

 - 20 til 30 af de nyfødte smågrise er druknet, og der vil nok omkomme nogle flere. Men søerne skal nok klare sig, siger landmand Mikael Bangsgaard Kristensen.

Gyllen steg i stalden

Beredskabet i Thisted Kommune blev alarmeret klokken 04.50.

 - Vi begyndte at tømme fortanken med slamslugeren. I løbet af to til tre timer fik vi gyllen ned under spaltegangene igen, fortæller indsatsleder Søren Funder fra Thisted Kommune.

Da gyllen var på sit højeste stod den cirka i 10 centimeters højde over hele svindestalden.

Ejeren af svinebesætningen gravede sammen med sine ansatte et stort hul uden for stalden. Her blev gyllen ledt ud til igennem en port i stalden.

Hør beredskabschef Søren Funder fortælle om episoden her:

0:34
Indsatsleder Soren Funder fortaller om gylleudslippet