Grebet på fersk gerning: Tyv var kendt af politiet

Der var indbrud i Sundhedshuset i Tarm i nat. En gerningsmand er formentligt stadig på fri fod.

En 41-årig kvinde blev anholdt for indbruddet.
En 41-årig kvinde blev anholdt for indbruddet.
Foto: Flemming Christensen

Flere alarmer gik i Sundhedshuset i Tarm i nat, og en hundepatrulje tog afsted for at fange en mulig indbrudstyv.

Da politiet ankom befandt en 41-årig kvinde og endnu en gerningsmand sig på stedet. Politiets ankomst fik de to indbrudstyve til at forsøge at flygte, fortæller Midt- og Vestjyllands Politi.

Den ukendte gerningsmand nåede væk, mens det lykkedes hundepatruljen at fange kvinden.

Kendt af politiet

Det drejer sig om en 41-årig kvinde fra Tarm, der er en kending hos politiet. Hun har tidligere været sigtet i flere lignende forhold.

Politiet ved ikke, hvilke tyvekoster indbrudstyvene gik efter hos sundhedshuset.

Kvinden fremstilles i grundlovsforhør senere. Hun har stadig ikke ville udtale sig til politiet.