Gravtyve stjal uerstattelige skulpturer

Tyve har stjålet to uerstattelige skulpturer fra gravsted på Mors. Helle Bang Nielsen havde lavet dem specielt til sine forældre

1:29
Tyve stjal skulpturer fra forældrenes gravsted.

For 40 år siden kom Hilma og Ole Bang Nielsens ene datter hjem med to træfigurer fra en rejse i Israel. Hele livet var figurerne et kært eje for forældrene.

Så da forældrene døde var det nærliggende for en anden datter, Helle Bang Nielsen, at støbe en kopi af træfigurerne, som så blev sat på forældrenes grav.

Der har de pyntet i halvandet år. Lige ind til gravtyve stjal de to skulpturer.

- Dengang vi fandt ud af det, blev jeg da rigtigt ked af det, rigtigt vred. Jeg tænkte, hvor er respekten henne, siger Hanne Bang Nielsen. 

Skulpturerne kan ikke bare erstattes af andre. Derfor har Hanne Bang Nielsen efterlyst dem på facebook. Omkring 2000 har allerede delt opslaget. 

- Det er ting, som jeg har lavet til mine forældre, som jeg vidste de ville blive glade for. Så på den måde er det trist, at nogle kan finde på det, siger Hanne Bang Nielsen.

Når det handler om tyverier fra grave og kirker er sagen fra Mors ikke enestående.

I juli blev der stjålet genstande Thorsø Kirke for omkring 1,3 millioner kroner. En måned tidligere var den gal i Håsum Kirke ved Skive. Her stak tyve af med en tinkande.