Grav vejen ned

Venstres borgmesterkandidat i Struer, Mads Jakobsen, foreslår at grave Holstebrovej ned i Struer.

struervej1.jpg

Venstres borgmesterkandidat i Struer, Mads Jakobsen, foreslår, at man lægger 700 meter af Holstebrovej i Struer ned under jorden.

Målinger har vist, at over der hver dag kører over 12000 biler på vejen, der deler Struer by i to. Og når motorvejen kommer til Holstebro, vil tallet formentlig stige.

Holstebrovej ligger som den 3. farligste vejstrækning på Vejdirektoratets liste over veje med store problemer og mange ulykker. Der har ifølge Vejdirektoratet været 3 dræbte og 27 personskader på strækningen inden for en 5 årig periode.

Derfor mener Mads Jakobsen altså, at tiden er kommet til at finde en varig løsning på trafikforholdene gennem Struer.

- Jeg forestiller mig, at man laver et såkaldt cut and cover projekt, hvor man graver vejen ned og dækker den over bagefter, sådan at den lokale trafik kan foregå som altid. Derimod får man den tunge trafik under byen, så man har sikret en god fremkommelighed for den tunge trafik både i nord- og sydgående retning, fortæller Mads Jakobsen.

Spændende foreslag

Ideen er spændende, mener Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

- Det er første gang jeg er blevet gjort opmærksom på problematikken, og det er da noget vi skal have gjort noget ved, siger Christian Pihl Lorentzen.

Trafikordføreren, der i dag var inviteret ned på strækningen af Mads Jakobsen, kunne dog ikke komme med nogle løfter om penge.

- jeg har ikke nogen pose penge med i dag til Struer, fordi der er mange projekter på bedding rundt omkring i landet, men tingene skal starte et sted. Det vi gør nu er, at vi får belyst projektet i et samarbejde mellem staten og kommunen og finder ud af, hvad skal det koste. Det må være første trin, siger Christian Pihl Lorentzen.

 

Spændende foreslag